Alt, hvad du behøver at vide om Passport

Vi glæder os til at gøre boligbytte endnu nemmere ved at introducere Passport.

Her er en overskuelig introduktion til denne fantastiske nye rejseform.

Du kan gå i gang med det samme

Du er blevet udvalgt til at medvirke i Passport-pilotprogrammet, fordi du har demonstreret, at du er et loyalt og pålideligt medlem af boligbyttenetværket. Som en del af dette program vil du få lejlighed til at optjene og indløse balloner og dermed få mulighed for at rejse med større fleksibilitet inden for Passport-programmets rammer.

Når du er vært, optjener du en ballon

Som vært åbner du dørene for et Passport-medlem. At åbne dørene kan betyde, at du enten overlader hele dit hjem til et andet medlem, eller at du selv bliver hjemme og fungerer som vært for dem.

En ballon giver adgang til et gratis ophold

Du optjener en ballon ved at huse et andet Passport-medlem i dit eget hjem, og det koster dig en ballon, når du gennemfører dit ikke-gensidige ophold hos et andet medlem.

Et ophold koster en ballon

Du kan optjene et uendeligt antal balloner ved at huse andre medlemmer. Du kan indløse dem, når du vil, også i forlængede ophold, hvor du lægger flere boligbytter efter hinanden.

Alle balloner er lige meget værd

Varigheden af byttet og størrelsen eller værdien af dit hjem har ingen betydning.

Balloner har ingen udløbsdato, men ...

Du vil miste alle de balloner, du har optjent, hvis du lader din boligprofil udløbe.

Du kan stadig huse medlemmer, der ikke er med i Passport-programmet

Som Passport-medlem har du stadig de sædvanlige muligheder ved siden af Passport: Samtidige eller forskudte gensidige boligbytter. Du kan også vælge at være vært for et medlem, der ikke er med i Passport-programmet, men så optjener du ikke en ballon.

Passport er bare en udvidelse af dine rejsemuligheder

Det sædvanlige gensidige bytte vil altid være tilgængeligt for dig som medlem.


FAQ

Hvordan er Passport anderledes, og hvordan udvider det mine rejsemuligheder?

Det traditionelle boligbytte er et gensidigt 1:1-koncept. Andre boligbyttenetværk har introduceret ‘pointsystemer’, men de er indviklede og glemmer de fællesskaber, der elsker at dele med andre. Efter mange års diskussioner frem og tilbage, er det vores overbevisning, at vores program er det tryggeste, mest fleksible og praktiske i den henseende. Endelig kan boligbytte blive noget, alle kan deltage i.

Hvad er et Passport-medlem?

Et medlem, der har fået udstedt et Passport, hvilket gør det muligt for ham eller hende at være vært og/eller selv blive huset af et andet Passport-medlem.

Hvad er en ballon?

Adgang til et gratis ophold! Men optjener en ballon ved at huse et andet Passport-medlem i sit hjem, mens man er hjemme eller ude, og ballonen kan indløses som et ikke-gensidigt ophold via Passport-programmet.

Hvad vil det sige at være vært?

At du åbner dørene for et andet Passport-medlem. Som vært optjener du en ballon. At åbne dørene kan betyde, at du enten overlader hele dit hjem til et andet medlem, eller at du selv bliver hjemme og fungerer som vært for dem.

Jeg har flere boligprofiler. Vil optjente balloner være tilknyttet den bolig, jeg brugte til at huse det andet medlem, eller med mit medlemskab?

Balloner er tilknyttet medlemskabet, ikke boligprofilen. Du optjener balloner, uanset hvilken bolig, du lod det andet medlem bo i.

Hvad betyder et 1:1 eller et gensidigt boligbytte?

Et gensidigt bytte er den traditionelle måde at bytte bolig på. Et gensidigt bytte kan være samtidigt eller forskudt, men det er altid imellem to medlemmer. Med Passport kan man nu få et boligbytte hos et andet medlem uden at skulle huse vedkommende selv.

Hvordan udvælges Passport-medlemmerne til pilotprogrammet?

BytBolig har inviteret særligt loyale og pålidelige medlemmer af netværket til at deltage i Passport-pilotprogrammet.

Hvordan kommer jeg i gang?

Du er blevet udvalgt til at medvirke i Passport-pilotprogrammet, fordi du har demonstreret, at du er et loyalt og pålideligt medlem af boligbyttenetværket. Som en del af dette program vil du få lejlighed til at optjene og indløse balloner og dermed få mulighed for at rejse med større fleksibilitet inden for Passport-programmets rammer. Medlemmer optjener balloner hver dag!

Hvad er en Passport-forespørgsel?

Når du sender en forespørgsel til et andet Passport-medlem og beder om at bliver huset uden at behøve at gøre gengæld. Det vil tydeligt fremgå, hvem der er Passport-medlemmer i søgemaskinen og i din korrespondance, så de er nemme at finde.

Hvor skal min vært bo?

Med Passport er det op til dem. Det skal du ikke bekymre dig om. Det medlem, du huser, og den bolig, du får lov at bo i, behøver ikke mere at have noget med hinanden at gøre.

Hvem kan jeg sende Passport-forespørgsler til?

Du kan sende Passport-forespørgsler til andre Passport-medlemmer, som vil være nemme at identificere på siden. Det er nemt at vælge dem og sende dem en Passport-forespørgsel.

Hvordan vælger jeg dem, der skal bo i mit hjem?

Som Passport-medlem vil du snart begynde at få Passport-forespørgsler. Du kan vælge at huse hvem som helst, du skulle have lyst til, eller afslå forespørgsler. Du behøver ikke mere lade dig begrænse af deres hjem eller rejsemål, men kan træffe din beslutning på baggrund af mere personlige præferencer. Man får tit forespørgsler fra flinke mennesker, som man egentlig gerne vil invitere, men desværre bor de ikke på et af ens foretrukne rejsemål. Nu kan du lade dem bo i dit hjem, mens du rejser et andet sted hen.

Kan jeg huse en, der ikke er Passport-medlem?

Ja. Som Passport-medlem har du stadig de sædvanlige muligheder ved siden af Passport: Samtidige eller forskudte, gensidige boligbytter. Du kan vælge at være vært for et medlem, der ikke er med i Passport-programmet, men så optjener du ikke en ballon.

Kan jeg stadig foretage 1:1 (gensidige) boligbytter?

Ja. Passport er bare en udvidelse af dine rejsemuligheder. Det sædvanlige gensidige bytte vil altid være tilgængeligt for dig som medlem.

Behøver jeg forpligte mig til at stille mit hus til rådighed på særlig datoer i forvejen?

Nej. Du koordinerer, hvornår det er ledigt, direkte med dine gæster. Jo nemmere du er at forhandle med for andre medlemmer, desto hurtigere kan du optjene balloner og selv tage på gratis ferier.

Hvor længe kan jeg bo for én ballon?

Med Passport tæller vi ikke nætter. Vi tæller heller ikke antallet af værelser. Et ophold er et ophold, så det betyder ikke noget, hvor eller hvor længe du bor et sted, så længe du og værten er glade.

Har alle ophold samme værdi?

Ja. Varigheden af opholdet samt størrelse og værdi af boligen er irrelevant. Et ophold er et ophold, og alle balloner er lige meget værd.

Koster det ekstra at deltage i Passport-programmet?

Det er ikke forbundet med ekstra omkostninger at være med i Passport-pilotprogrammet for dig og BytBoligs mest loyale medlemmer. Kun medlemmer, der allerede har kvalificeret sig og modtaget en invitation, kan deltage.

Hvad sker der med ballonerne, hvis min boligprofil udløber?

Du mister alle de balloner, du må have optjent, hvis du ikke fornyer din boligrprofil seneste 30 dage efter den er udløbet.

Hvis du fornyer inden for 30 dage, vil du kunne nyde godt af alle de balloner, du tjente, før dit medlemskab udløb.

Er jeg tvunget til at deltage i Passport-pilotprogrammet?

Nej. Du er aldrig forpligtet til at bruge balloner. Meningen er, at programmet skulle være til din fordel og forsyne dig med yderligere rejsemuligheder og større fleksibilitet.

Hvordan gør man antallet af balloner op?

BytBolig holder styr på antallet af dine balloner via Passport på din personlige platform. Du kan se antal balloner i dit Passport og via dit skrivebord på hjemmesiden. Balloner optjenes og indløses som følger:

  • Optjenes, når du huser et andet Passport-medlem
  • Indløses, efter at et Passport-ophold er gennemført.

Kan balloner overføres?

Nej, dine balloner kan kun bruges af dig.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan gengælde et bytte som Passport-medlem? En aftale om at huse et andet medlem bør betragtes som juridisk bindende. Hvis du aflyser en aftale om at være vært, forbeholder vi os retten til at afslutte dit medlemskab af BytBolig og inddrage dit særlige privilegium som deltager af Passport-programmet. Se vores Brugervilkår.

Hvor mange balloner kan jeg optjene? Er der andre begrænsninger?

Hvis du endnu ikke har huset et Passport-medlem, kan du ikke tjene eller indløse mere end to balloner. Du kan ikke huse det samme Passport-medlem to gange det samme år.

Kan jeg optjene en ballon, hvis jeg forpligter mig til at huse et Passport-medlem?

Ja. Hvis du indgår en bindende aftale om at huse et andet Passport-medlem, så vil du optjene og kan bruge din ballon. Du kan bare ikke være vært for det samme Passport-medlem to gange på et år.

Er jeg forpligtet til at være vært?

Du er ikke forpligtet til at åbne dørene for et andet medlem, men hvis du selv er blevet huset og har boet gratis, bør du gøre en indsats for at huse et andet medlem.

Behøver jeg at flytte ud? Kan jeg have en gæst boende i mit gæsteværelse?

Som altid er du velkommen til at åbne dørene for hvem du vil, hvad enten du er hjemme eller ude, så længe alle aftaler er på plads og forventninger afstemt.

Hvordan kan BytBolig fortsat sikre tillid og sikkerhed med Passport-programmet?

BytBolig tager tillid og sikkerhed meget alvorligt. Vi tager hele tiden nye initiativer for at sikre vores medlemmer fornøjelige og trygge rejser. Bare for at nævne nogle få:

  • Vi har over 25 teammedlemmer beskæftiget med tillid, sikkerhed og global medlemssupport. De står til rådighed per telefon, e-mail eller chat døgnet rundt på 15 forskellige sprog.
  • Vi forbeholder os ret til at ekskludere de medlemmer, der ikke lever op til vores høje krav til medlemskab.
  • Vi tilbyder frivillig verifikationer gennem Facebook, LinkedIn og telefon døgnet rundt alle årets dage. Verifikation af kreditkort er påkrævet.
  • Alle ophold via Passport-programmet bliver registreret og styret af BytBoligs eget udviklede system.
  • Vores boligbyttebetingelser kan fungere som et yderligere juridisk sikkerhedsnet i forskellige regioner alt afhængig af den nationale lovgivning.